Kan købes ved henvendelse til Verner Skole.
Mail: vbskole@gmail.com
Mobil No: 40533382
Prisen er 200 Kr. + eventuel frakt.

 

 

 Gå på Arkiv.dk og søg historiske ting/billeder. 

 
Man er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen.
På gensyn.  
 
 
 

 

Vedtægter for Gjøl Lokalhistorisk Forening

 ----------------------------------------------------------------------------------------

Generalforsamling 2022 Bestyrelsens beretning

Det er jo kun et halvt år siden, vi holdt den sidste generalforsamling, så meget er der ikke sket siden vores sidste beretning.

I september sidste år havde vi arrangeret udflugt til Kornets Hus og besøg på Egnssamlingen i Saltum. Vi var 40 personer. Forklaring og rundvisning i Kornets Hus med spændende frokost, hvor der også blev købt ind af diverse bageartikler.

Dernæst eftermiddagskaffe i Egnssamlingen i Saltum med efterfølgende rundvisning. Vi fik positive tilbagemeldinger fra deltagerne i turen.

I september kom de skabe, der var bestilt. De står i det tidligere skolebibliotek, og dem er vi fortsat i gang med at indrette.

Ligeledes var der bestilt plakatvogne hos Gert Andersen. De bliver leveret i foråret, og der skal vi have diverse tegninger, kort og billeder i plastikrammer. De skal stå i træpavillonen.

I november var bestyrelsen på et to dages kursus i Aabybro som led i Arkivuddannelsen. Uddannelsesforløbet er opslået og betalt af Lokalhistorisk Samråd.

Vi havde et bord på Torvemarkedet. Her var der god interesse for at kigge på de gamle ting, vi havde med, og vi fik flere medlemmer.

Foreningen havde igen i år en stand på julemarkedet, og vi var tilfredse med besøg og interesse for vores stand.

Vi havde håbet at kunne lave en udstilling med ting fra 60’erne og 70’erne, men desværre har der ikke været interesse for det. I stedet for vil vi bruge kræfter på at lave en udstilling om besættelsen i forbindelse med en Frihedsfest, der skal afholdes d. 5. maj.

Kaj Christensen og Børge Lindegård er næsten færdige med at skrive en bog om minkavlen på Gjøl. Vi er involveret i trykning og formidling af den. Vi forventer, den bliver udgivet til efteråret.
Vi har også efterlyst ting fra minkavlerne. Vi har fået lidt, men vi håber, der kommer mere, når situationen omkring erstatninger m.m. bliver færdig.

Vi bliver løbende kontaktet af folk, der har familerelationer eller anden interesse for Gjøl.
Steen Poulsen fra Saltum Egnsarkiv har besøgt os med vejledning om diverse lokalhistoriske initiativer. Senest har Løgstør museum kontaktet os for at høre, hvad vi har om Fiskerne fra Harboøre.

Husk at man kan gå ind på Arkiv.dk. Skriv Gjøl og navn på den eller de personer, man vil søge oplysninger om. Dels er der ca. 1800 billeder lagt ind og også optegnelser over skriftligt materiale, man kan se nærmere på her i Arkivet.

Arkiv.dk bliver brugt, for i 2021 har der været over 29000 visninger på billeder fra vores arkiv. Det vil sige ca. 80 pr. døgn! Det viser da noget interesse.

Vi arbejder fortsat, så godt vi formår, for at indsamle og bevare ting fra Gjøl for eftertiden!